Solar-topfolk tildeles aktier for 2,4 mo. kroner

2020-02-20

Den grønne sourcing- og servicevirksomhed Solars bestyrelse har besluttet at tildele aktier for i alt 2,4 mio. kroner til direktionen og ledende medarbejdere. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Der er i alt tale om 7.664 styks betingede aktier, der har en tildelingskurs på 319,39 kroner stykket.

"De betingede aktier modnes efter tre år fra tildelingstidspunktet, dvs. at denne aktietildeling er modnet i 2023. Herefter kan indehaveren udnytte den betingede aktietildeling," skriver selskabet.

Solar har pr. dags dato 24.405 styks udestående aktieoptioner, og 18.375 styks udestående betingede aktier.

Aktien handler torsdag klokken 09.58 nede med 0,3 procent i 317,50 kroner.

Annabella Pultz
Nyhedsbureauet Finwire