Novo-konkurrenten Eli Lillys 2020-prognose slår analytikernes forventninger

2019-12-17

Lægemiddelkæmpen og Novo Nordisk-konkurrenten Eli Lilly har præsenteret sine forventninger til næste års resultat, og de overgår analytikernes forventninger. Det rapporterer Reuters.

Det amerikanske selskab venter, at det justerede resultat vil lande mellem 6,70 og 6,80 dollars pr. aktie, mens et analytikerestimat peger på 6,63 dollars.

Eli Lillys egen prognose begrundes med en stærk efterspørgsel på lægemidlerne, herunder fremhæves diabetesmiddel Trulicity og Taltz til behandling af psoriasis.

Annabella Pultz
Nyhedsbureauet Finwire