Danske Bank har indført ansættelsesstop

2019-10-10

Danske Bank har indført ansættelsesstop og vil kun genbesætte forretningskritiske stillinger. Det bekræfter landets største bank over for dagbladet Børsen.

"Som vi oplyste tidligere på året, er vores omkostninger steget, særligt på grund af udgifter til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet, og vi er som alle banker udfordret af lave renter, lave marginer og udfordringer relateret til den digitale omstilling," fortæller bankens fungerende pressechef, Karl Kjær Bang, til Børsen Pro.

Ved udgangen af 2019 havde Danske Bank 21.462 ansatte omregnet til fuldtidsstillinger, hvilket var 2.100 færre end samme tidspunkt i 2017.

Mads Oddershede
Nyhedsbureauet Finwire