Apple og Spotify tæt på forsoning efter Siri-konflikt

2019-08-14

Apple er i forhandlinger med Spotify om at lade Siri-brugere stemmestyre musikstreamingtjenesten. Det fortæller kilder med indsigt i sagen til The Information.

I marts indsendte Spotify et sagsanlæg ind til den europæiske konkurrencemyndighed, fordi Apple blokerede muligheden for, at Spotify kunne fungere sammen med Siri.

Det svenske selskab påpegede desuden, at Apples regler om at tage mellem 15-30 procent af indtægterne fra abonnenter, som er tegnet gennem iPhone-apps, giver en unfair fordel for Apples egen musikstreamingtjeneste, Apple Music.

Forhandlingerne startede, efter Apple annoncerede et nyt værktøj i juni, som giver lydapps mulighed for at arbejde sammen med Siri.

Mads Oddershede
Nyhedsbureauet Finwire