Potentiel køber forlænger tilbudsperioden på IC Group

2019-06-18

Friheden Invest forlænger tilbudsperioden på IC Group med 14 dage. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Nyheden kommer i kølvandet på morgenens nyhed om, at IC Group sænker sine forventninger til helåret og planlægger lukning af flere Tiger of Sweden-butikker.

Samtidig oplyste formanden Peter Thorsen, at han ønsker at fratræde posten og sælge sine aktier til netop Friheden Invest, der i maj lagde et tilbud på hele selskabet på 39 kroner pr. aktie.

Den nye tilbudsperiode løber frem til og med 2. juli.

Annabella Pultz
Nyhedsbureauet Finwire