Santa Fe dykker knap 7 procent efter længe ventet årsregnskab

2019-04-01

Santa Fe Group leverede sit længe ventede regnskab for 2018 søndag aften, hvilket har sendt aktien ned med 6,6 procent i den tidlige handel mandag.

Omsætningen faldt knap 14 procent i forhold til året før, og bundlinjen gik i minus og landede på -69,9 mio. euro, mod 4,3 mio. euro i 2017.

Relokaliseringsspecialisten skulle oprindeligt have udsendt årsregnskab 1. marts, men det blev siden rykket til 28. marts – for på selve dagen at blive rykket til søndag den 31. marts.

I sidste uge pegede Nordnets analytiker Per Hansen på, at ledelsen og bestyrelsen bør udskiftes, efter at aktien dykkede over 20 procent, da regnskabet nok engang blev udsat.

Annabella Pultz
Nyhedsbureauet Finwire