Aeroflot kræver sikkerhedsgaranti fra Boeing – truer med at annullere ordre på 20 fly

2019-03-15

Aeroflot, der er Ruslands nationale flyselskab, har annonceret, at det vil annullere sin ordre på 20 Boeing 737 Max-fly, hvis ikke flyproducentens amerikanske fabrik kan garantere for modellens sikkerhed. Det skriver Reuters.

Udmeldingen kommer under en uge efter søndagens styrt i Etiopien, hvor et af Ethiopian Airlines’ fly af netop dén type styrtede ned.

Ordren på de 20 Boeing-fly er tiltænkt Aeroflots lavprisselskab Pobeda.

Mads Oddershede
Nyhedsbureauet Finwire