Tidligere Falck-chef forlader bestyrelsen i Conferize

2019-02-08

Allan Søgaard Larsen er trådt ud af bestyrelsen i Conferize. Det er "personlige årsager", som gør, at han har valgt at trække sig fra bestyrelsen i selskabet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Søgaard Larsen har for nyligt trukket sig fra bestyrelsesposter i Ambu og Løkkefonden. Det sker, efter Konkurrencerådet har afgjort, at Falck, som Allan Søgaard Larsen var koncernchef for fra 2004-2016, misbrugte sin dominerende position på markedet for ambulancetjenester til at presse konkurrenten Bios ud tilbage i 2015-2016.

Mads Oddershede
Nyhedsbureauet Finwire