'Fortsat uforløst potentiale i Carlsberg' – Sydbank fastholder købsanbefaling

2019-02-06

Sydbank fastholder sin købsanbefaling på Carlsberg, efter bryggerigiganten i dag præsenterede sit årsregnskab, hvoraf det fremgik, at selskabet voksede mere end ventet.

Sydbank har et godt øje til Carlsbergs strategiplan SAIL’22. I 2019 forventer det danske bryggeri en "middelhøj etciffret" organisk driftsvækst, og Sydbanken ser ligeledes et indtjeningspotentiale, der strækker sig godt ud i fremtiden.

"Vi ser fortsat et betydeligt uforløst indtjeningspotentiale i Carlsberg. Årsregnskabet for 2018
viser efter vores vurdering, at indtjeningspotentialet i Carlsberg bliver synliggjort i takt med, at
Carlsberg udruller strategiplanen SAIL´22. Værdiansættelsen af Carlsberg-aktien afspejler efter vores vurdering fortsat ikke selskabets langsigtede indtjeningspotentiale," skriver Sydbank i en aktieanalyse.

Mads Oddershede
Nyhedsbureauet Finwire